Et islandsk fragtskib, der sidste måned gik på grund i et marinereservat i Norge, lækker olie på sin vej gennem svensk farvand mod Danmark. Det oplyser den svenske kystvagt.
Fragtskibet, Godafoss, skal på værft i Odense for at få udbedret dets skader.
- Godafoss, der har været gået på grund nær Hvaler ved den norsk-svenske grænse, forlod området af egen kraft i aftes. I løbet af i dag har skibet lækket olie på dets vej langs den svenske vestkyst, og den lækker stadig, hedder det i en erklæring udsendt af kystvagten tirsdag.
Containerskibet gik på grund 17. februar i Hvaler marinepark. Skibet lækkede olie, der truede områdets skrøbelige økosystem.
Godafoss, der medbragte i alt 800 ton brændstof, da grundstødningen skete, ramte et rev i nærheden af Oslo-fjordens udmunding.
Det er uklart, hvorfor skibet er begyndt at sejle mod Danmark, når det stadig lækker olie, siger Ragnhild Bussqvist, vagthavende ved den svenske kystvagt.
- Det er ufatteligt, siger hun til svensk radio.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker