Israelske agenter har likvideret et ledende medlem af Hamas' militære styrker. Det siger en talsmand, Izzat al-Rishq, for den palæstinensiske gruppe, der kontrollerer Gaza, og som i en årrække har været i konflikt med Israel.
Den dræbte leder er Mahmoud al-Mabhoud, der omtales som et "vigtigt" medlem af Izz el-Deen al-Qassam brigaden, der er Hamas' militære fløj.
Drabet på Mahmoud al-Mabhoud fandt sted i Dubai den 20. januar - et døgn efter, at Mahmoud al-Mabhoud ankom fra Syrien.
Der er flere oplysninger om, hvordan Mahmoud al-Mabhoud er likvideret. En bror til ham siger, at der er tegn på, at han har fået el-chok. Andre siger, at han er likvideret med gift, og han blev fundet på sit hotelværelse uden nogen form for fysiske skader.
Ifølge Hamas-talsmanden har Mahmoud al-Mabhoud opholdt sig i Syrien i en årrække.
Oplysningerne om drabet er ikke kommenteret af israelske kilder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde