Israel beskyder Gaza efter raketangreb over grænsen
Palæstinensere i den sydlige del af Gazastriben demonstrerede torsdag mod de israelske planer om at annektere dele af Vestbredden. Hamas-bevægelsen har advaret Israel mod at gøre alvor af planerne. Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Reuters
Ibraheem Abu Mustafa/Reuters
Hverken i Gaza eller Israel er der meldinger om skader efter raketangreb og efterfølgende israelsk reaktion.
Israelske fly har rettet luftangreb mod flere mål i Gazastriben søndag aften. Det oplyser en palæstinensisk sikkerhedskilde.
Det sker, efter at Israel har meldt om tre raketangreb fra Gaza mod israelsk jord.
Der er ikke umiddelbart meldinger om skader på nogen af de to sider.
Israels militær meddeler, at dets fly har rettet angreb mod "underjordisk infrastruktur, der tilhører terrororganisationen Hamas".
- Tidligere i aften blev der affyret tre raketter fra Gazastriben mod Israel, lyder det i meddelelsen fra militæret.
Israelske medier skriver, at to af de tre raketter ramte på et åbent område og ikke forårsagede skade på hverken mennesker eller bygninger.
Den tredje blev stoppet af det israelske raketforsvarssystem, oplyser hæren.
Der er ikke umiddelbart nogen gruppe, der har taget skylden for raketangrebet.
I de seneste par uger har der været enkelte raketangreb, som ifølge Hamas er en advarsel til Israel om ikke at gå videre med planerne om at annektere dele af den palæstinensiske Vestbred.
Det vil ifølge den islamistiske bevægelse være "en krigserklæring".
Den israelske regering under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu har varslet, at den vil annektere op mod en tredjedel af det palæstinensiske område.
Denne plan indgår i en større amerikansk fredsplan, der blev fremlagt i januar.
Planen har fået kritik, ikke blot fra palæstinenserne men også fra en række europæiske lande.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned