Israel besvarer syriske granater med modangreb
For anden dag i træk besvarer Israel, at der falder syriske granater på den israelske side.
Israel oplyser, at det har angrebet militære mål i Syrien, efter granater affyret fra den syriske side af grænsen er faldet i Golan-højderne.
Golan-højderne kontrolleres af Israel. De syriske granater ramte i et åbent område. Ingen kom til skade.
Et israelsk gengældelsesangreb var "rettet mod to artilleristillinger og en ammunitionslastbil, som tilhører det syriske regime", oplyser den israelske hær.
Det er anden dag i træk, at Israel gengælder beskydning fra Syrien. Det er beskydning, som formentlig ikke er rettet mod Israel, men er granater på afveje under kampe inde i Syrien.
Israel har det meste af tiden, hvor den mere end seks år lange krig har stået på i Syrien, holdt sig på sidelinjen.
Men det har valgt at lade fly angribe inde i Syrien, hvis der har været en specifik trussel mod Israel.
Israel erobrede i 1967 Golan-højderne fra Syrien.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet