Israel betaler erstatning til FN

Israel har betalt FN et beløb svarende til 55 millioner kroner i erstatning for ødelæggelser på FN's ejendom under krigen i Gaza for et år siden.

- Israels regering har betalt 10,5 millioner dollar til FN for tabene, siger FN-talsmand Martin Nesirky.

- Med denne betaling er FN enig i, at de finansielle anliggender er afsluttet.

Umiddelbart efter Gaza-krigen, der fandt sted i december 2008 og januar 2009, antydede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, at verdensorganisationen ville kræve 11 millioner dollar i erstatning fra Israel.

Under bombardementerne skete der skade på FN's bygninger, lagre, skoler og køretøjer.

/ritzau/

FN har fået en erstatning på knap 11 millioner dollar fra Israel for de ødelæggelser der skete på FN-ejendom under det israelske bombardement af Gaza.

Offentliggjort Sidst opdateret