Et israelsk fly har bombet en smuglertunnel i nærheden af Gazastribens grænse mod Egypten. Ingen er kommet til skade, siger kilder fra Hamas, der har kontrolleret området siden 2007.
Den israelske hær har ikke kommenteret hændelsen. Landet har dog ofte bombet underjordiske tunneler i området. Desuden har Egypten også forsøgt at destruere underjordiske gangsystemer i grænseområdet.
Befolkningen på 1,5 millioner i Gazastriben har været afhængige af varetransport gennem et sindrige system af tunneler, da området har været afskåret fra omverdenen siden Hamas fik magten.
Fire palæstinensere blev dræbt og 10 såret, da en smuglertunnel under Gazas grænse til Egypten styrtede sammen for halvanden uge siden.
Ifølge øjenvidner styrtede dele af tunnelen sammen efter en eksplosion på den egyptiske side, men dette blev ikke bekræftet på Gazasiden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde