Den israelske flåde har bordet det irske skib Rachel Corrie, som er på vej til Gaza med nødhjælp. Det oplyser en talsmand for organisationen bag nødhjælpsaktionen til nyhedsbureauet Reuters. Den svenske del af Ship to Gaza bekræfter over for det svenske nyhedsbureau TT nyheden.
Det er uklart, om bordingen er foregået med magt eller vold. Gruppen af aktivister om bord har forud sagt, at de ikke ville modsætte sig en bording.
Tidligere natten til lørdag sagde kilder på skibet, at det blev forfulgt af israelske krigsskibe.
Dennis Halliday, der er forhenværende humanitær koordinator for FN i Irak, sagde tidligere i en pressemeddelelse, at skibet forventedes at nå Gaza omkring klokken 10 lørdag morgen.
Israel har tidligere sagt, at Rachel Corrie ikke vil få lov at lægge til i Gaza. USA har opfordret skibet til at søge ind til en israelsk havn.
Mandag blev ni palæstinensisk-venlige aktivister dræbt, da israelske soldater stormede et af de skibe, der var på vej til Gaza med nødhjælp.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde