Israel er begyndt at smide omkring 250 tilbageholdte aktivister ud af landet. De har været tilbageholdt siden israelske kommandosoldater angreb en nødhjælpskonvoj, der forsøgte at bryde blokaden mod Gaza, oplyser Israels militærradio.
Omkring 120 personer, fortrinsvis algeriere og indonesere er ved at krydse grænsen til Jordan, mens 60 tyrkere befinder sig i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv, hvor de venter på, at et særfly skal skaffe dem hjem, siger radioen.
45 af de pågrebne aktivister blev fløjet ud af landet mandag og tirsdag. I alt 682 aktivister fra 42 lande befandt sig på konvojens seks skibe, der blev slæbt til israelske havne efter mandagens blodige aktion, der kostede ni livet.
Sagen rykkede op i et højere gear, efter et sent møde i toppen af Israels sikkerhedskabinet, der stemte for at blive af med resten inden for 48 timer. FN's Sikkerhedsråd har krævet, at de tilbageholdte straks sendes hjem.
- Det er aftalt, at de tilbageholdte skulle udvises øjeblikkelig ifølge de lovfæstede procedurer, hedder det i en regeringsudtalelse, der blev udsendt tirsdag aften.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker