Israel er begyndt at vaccinere børn og teenagere mod corona
Israel har søndag taget hul på de første vaccinationer af børn i aldersgruppen 12-15 år. (Arkivfoto) Foto: Menahem Kahana/Ritzau ScanpixMenahem Kahana/Ritzau Scanpix
Vacciner til børn mellem 12-15 år bliver først rettet mod børn i risikogruppen eller børn med syg familie.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Israel er søndag begyndt at vaccinere de første børn i alderen 12-15 år mod coronavirus.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Det israelske sundhedsministerium anbefaler, at man i første omgang vaccinerer børn i risikogruppen, børn med familiemedlemmer i risikogruppen eller børn, der står foran en rejse til udlandet.
- Ud over risikogrupperne kan alle, der er interesseret, blive vaccineret, skriver ministeriet.
Det er vaccinen fra Pfizer/BioNTech, som børnene bliver vaccineret ned. Ministeriet vurderer, at de gode effekter ved vaccinen - beskyttelsen mod smitte - opvejer bivirkninger.
Annonce
Israel er blandt de lande i verden, der har været hurtigst til vaccinere befolkningen.
Omkring 5,5 millioner ud af 9 millioner har fået første stik, og 5,1 millioner er færdigvaccineret.
I samme periode er smitten raslet ned i landet. Søndag er der registreret fire nye smittetilfælde.
Den israelske regering valgte i sidste uge af lempe stort set alle restriktioner i landet.
I Europa gav Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i sidste uge grønt lys til, at vaccinen må tilbydes til børn mellem 12-15 år.
Det er dog ikke ensbetydende med, at den også vil blive tilbudt danske børn i den aldersgruppe.
Det er op til Sundhedsstyrelsen at vurdere, og den vurdering er endnu ikke offentliggjort.
Selv om vacciner som udgangspunkt ikke tilbydes til børn under 16 år i Danmark, så er det stadig muligt at blive vaccineret, hvis en læge siger god for det.
Derfor er der nogle få børn i Danmark, som er blevet vaccineret, selv om de har været under 16 år. Det kan for eksempel være, fordi de har været alvorligt syge og i risikogruppen for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus.
Det israelske sundhedsministerium anbefaler, at man i første omgang vaccinerer børn i risikogruppen, børn med familiemedlemmer i risikogruppen eller børn, der står foran en rejse til udlandet. Foto: Menahem Kahana/Ritzau ScanpixMenahem Kahana/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde