Israel er klar med Gazakommission

Israel er parat til at lade en uafhængig, offentlig kommission og to udenlandske observatører undersøge den kommandoaktion, hvor ni tyrkiske aktivister på en nødhjælpsflåde på vej til Gaza blev dræbt.

Den pensionerede, israelske højesteretsdommer Yaakov Tirkel skal lede kommissionen, hedder det i en erklæring fra premierminister Benjamin Netanyahus kontor.

Kommissionens opgave bliver "at undersøge aspekter i forbindelse med foranstaltninger, der er truffet af staten Israel for at forhindre, at fartøjer når kysten i Gaza den 31. maj".

De udenlandske observatører er den irske Nobelfredsprismodtager David Trimble og Ken Watkin, der er tidligere generalauditør i de canadiske væbnede styrker.

/ritzau/AFP

Israel nu er klar med en uafhængig, offentlig kommission med to udenlandske observatører, der skal undersøge kommandoangreb på nødhjælpsflåde til Gaza.

Offentliggjort Sidst opdateret