Israel frigiver 19 palæstinensiske kvinder

Israel har modtaget en videooptagelse af en israelsk soldat, som i tre år har været fange hos militante medlemmer af Hamas-bevægelsen. Som modydelsen har Israel løsladt 19 palæstinensiske kvinder, som er kørt til Vestbredden af repræsentanter for Røde Kors.

Videoen siges at vise billeder af den 23-årige israelske soldat Gilad Shalit, som er i live og har det godt, oplyser israelske regeringskilder.

En kopi af videoen er også afleveret til den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Udvekslingen af kvinderne for videoen ses som et muligt første skridt hen mod den israelske soldats frigivelse.

/ritzau/Reuters

Israel modtager en videooptagelse fra Hamas af tilfangetaget israelsk soldat og frigiver derefter 19 palæstinensiske kvinder som modydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret