Israel frigiver palæstinensisk militantes jordiske rester
Israel er begyndt at opgrave de jordiske rester af en række militante palæstinensere med henblik på at returnere dem til deres familier, så de kan blive genbegravet, lyder det søndag fra hæren.
Det er en handling, der kan være med til at lette nogle af spændingerne mellem parterne.
- I overensstemmelse med en afgørelse i højesteret er militæret begyndt at returnere ligene af terrorister til deres respektive familier i Den Palæstinensiske Myndighed, lyder det fra hæren i en erklæring.
Israel og Palæstina er i øjeblikket fastlåst i fredsforhandlingerne, som særligt USA's udenrigsminister, John Kerry, har stået i spidsen for.
Forhandlingerne viser ringe tegn på fremskridt.
Gennem mange år har Israel begravet ligene af militante, der er blevet dræbt i angreb på Israelere, på særlige kirkegårde.
Ligene er blevet returneret sporadisk enten som del af en amnesti eller fangeudveksling.
En palæstinensisk aktivist, fra en gruppe, der kæmper for tilbagelevering af resterne, siger, at 36 militante vil blive udleveret til en genbegravelse.
Det første lig blev udleveret til dets familie på Vestbredden i byen Jenin søndag. To mere ventes at blive udleveret tirsdag.
I 2012 udleverede Israel resterne fra 91 palæstinensiske militante, som, ifølge Israel, stod bag hundredvis af drab på israelere gennem de seneste fire årtier.
Som del af de nuværende fredsforhandlinger har Israel frigivet 76 palæstinensere fra fangeskab, som er beskyldt for at stå bag drab på israelere.
I de kommende uger ventes yderligere 26 at blive frigivet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned