Der er ikke noget i vejen for, at der kan bygges yderligere 1600 boliger ved det ultraortodokse, jødiske kvarter Ramat Shlomo i Østjerusalem.
Det meddeler Israels indenrigsministerium, der dermed godkender byggeriet af flere bosætterboliger i det arabiske Østjerusalem. Et område, Israel har annekteret, skriver den israelske netavis Haaretz.com
Godkendelsen ventes imidlertid at skabe vrede blandt palæstinenserne, der regner israelske bosættelser blandt de største problemer i bestræbelserne på at finde en israelsk-palæstinensisk fredsløsning.
Annekteringen af Østjerusalem er ikke internationalt anerkendt, og palæstinenserne ønsker bydelen som hovedstad i en palæstinensisk stat.
Meddelelsen om godkendelsen kommer samtidig med, at USA's vicepræsident, Joe Biden, besøger Israel.
I weekenden meddelte den palæstinensiske ledelsen, at den er klar til indirekte fredsforhandlinger med Israel med USA som mellemmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet