Israel godkender over 1000 nye bosætterboliger
Foto: Baz Ratner /Scanpix
Baz Ratner /Scanpix
Den israelske regering har givet tilladelse til opførelse af 1000 nye boliger blot tre dage før, at de nyindledte fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere genoptages. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.
Den israelske boligminister, Uri Ariel, har søndag givet sin godkendelse til bosætterboligerne, som er planlagt til at ligge på Vestbredden og i Østjerusalem.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har tidligere slået fast, at han kun vil forhandle fred med Israel, hvis israelerne holder sig fra at bygge flere boliger i de besatte områder.
Der er endnu ikke kommet en reaktion fra palæstinenserne efter boligministerens udmelding.
Senere søndag vil 793 bopladser i Østjerusalem og 394 pladser på Vestbredden blive sendt i udbud.
Palæstinenserne går efter at få etableret en stat på Vestbredden, i Gazastriben og i Østjerusalem, der alle blev indtaget af israelerne ved krigen i 1967.
560.000 israelere bor i dag i de palæstinensiske områder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned