Israels forsvarsminister, Ehud Barak, har fået nyt håb at kunne rømme 23 ulovlige udposter på Vestbredden uden at få brug for politi og militær. Mandag mødtes han med repræsentanter for bosætterne, og det halvanden time lange møde har skabt håb om en aftale om, at bosætterne forlader udposterne på fredelig vis, siger embedsmænd til avisen Jerusalem Post.
Det var første gang i flere måneder, at Barak mødtes med bosætterne for at drøfte sagen. Israel har lovet USA at fjerne de 23 udposter, der er bygget uden tilladelse efter marts 2001.
- Dette er en lovlydig regering, og folk kan ikke bare gøre, hvad de vil, skal Barak havde sagt til bosætterne.
En af bosætterlederne, Dani Dayan, siger imidlertid til Jerusalem Post, at en aftale ikke vil komme i stand, før regeringen ophæver det byggestop, der er indført for nye bosættelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker