* Ismail Haniyeh, 62 år:
Blev betragtet som Hamas' øverste leder. Han blev dræbt i Irans hovedstad, Teheran, i slutningen af juli.
* Yahya Sinwar, 61 år:
Blev udnævnt som Hamas' øverste leder efter Ismail Haniyehs død. Han havde siden 2017 været Hamas' leder i Gazastriben og menes at være bagmanden bag angrebet 7. oktober. Sinwar blev dræbt i Rafah i det sydlige Gaza onsdag den 16. oktober.
* Hassan Nasrallah, 64 år:
Var Hizbollahs leder siden 1992. Han blev dræbt i et israelsk luftangreb nær Beirut i september.
* Fuad Shukr, 63 år:
Var med til at grundlægge Hizbollah og var en af gruppens højtstående militærledere. Fuad Shukr blev dræbt i slutningen af juli 2024.
* Mohammed Deif, 58 år:
Var Hamas' militære leder og den dræbte Hamas-leder Yahya Sinwars tætteste allierede. Han betragtes som hjernen bag planlægningen af angrebet 7. oktober. Han blev dræbt midt i juli 2024 nær Khan Younis.
* Marwan Issa, 59 år:
Var næstkommanderende i al-Qassam-brigaderne, Hamas' væbnede gren, og blev dræbt i marts 2024 i et israelsk luftangreb.
* Saleh al-Arouri, 57 år:
Var næstformand i Hamas' politbureau. Han var et af de stiftende medlemmer bag Hamas' væbnede gren, al-Qassam-brigaderne. Han blev dræbt i et israelsk luftangreb i januar 2024.
Kilder: Reuters, The Guardian.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker