Israel har fundet 800 tunnelnedgange i Gaza
En israelsk soldat i en tunnel under Al Shnifa Hospitalet i Gaza. Israelske styrker har siden den 27. oktober fundet omkring 800 nedgange, der fører ned til Hamas-bunkere og den militante gruppes store underjordiske tunnelnetværk under Gazastriben. Foto: Ronen Zvulun/Reuters
- Over halvdelen af indgangene er blevet ødelagt, siger Israel om tunneler, der omtales som "Gazas metro".
Israelske styrker har siden den 27. oktober fundet omkring 800 nedgange, der fører til Hamas-bunkere og den militante gruppes store underjordiske tunnelnetværk under Gazastriben.
- Over halvdelen af indgangene er blevet ødelagt, hedder det.
Militæret begyndte at lede efter nedgange til tunnelerne den 27. oktober, da den israelske landoperation i Gaza blev indledt.
Tunnelnetværket består af tunneler, der er hundredvis af kilometer lange, og det er blevet sammenlignet med undergrundsbanen i New York.
Der er både bunkere og baser, hvorfra Hamas opererer i gruppens krig mod Israel.
Israel kalder tunnelerne for "Gazas metro".
Hamas har eller har haft tunneler under grænsen til Egypten til indsmugling af våben. I 2006 brugte Hamas tunnelerne ved grænsen til Israel til et angreb, hvor to israelske soldater blev dræbt og en tredje bortført.
I 2013 opdagede Israel en 1,6 kilometer lang tunnel med betonloft og betonvægge nær en israelsk kibbutz ved Gaza. De lokale havde hørt mærkelige lyde.
Tunnelerne menes at være op til 30 meter under jorden.
- Indgangene er ofte i underetagerne i huse, boligblokke, skoler, børnehaver moskéer og legepladser, hedder det i en presseudtalelse fra det israelske militær.
Netværket har været et primært mål for de israelske luftangreb, hvor der er blevet anvendt ammunition, der kan bore sig langt ned i jorden.
Militæret har samtidig benyttet sig af landkorts-robotter og geléagtigt, flydende sprængstof, som kan hælds ind i sprækker og huller.
- Militæret har ødelagt 500 af de omkring 800 fundne indgange ved forskellige operationelle metoder - blandt andet ved eksplosioner og forseglinger, hedder det.
Israel siger samtidig, at store tunnelstrækninger er blevet ødelagt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker