Israel kræver anerkendelse og afvæbning af Hamas
Palæstinensere fejrer forsoningsaftalen mellem Hamas og Fatah i gaderne i Gaza City torsdag. Foto: /ritzau/AP/Khalil Hamra
/ritzau/AP/Khalil Hamra
Forsoningsaftale får lunken modtagelse i Israel, der vil følge udviklingen i de palæstinensiske områder tæt.
Den palæstinensiske Hamas-bevægelse skal lægge våbnene og anerkende Israel.
Sådan lyder den første reaktion fra den israelske regering, efter at Hamas og rivalerne i Fatah tidligere på dagen underskrev en forsoningsaftale.
- Enhver forsoning mellem det palæstinensiske selvstyre og Hamas må indeholde en forpligtelse over for internationale aftaler og betingelserne fra Kvartetten, siger en israelsk regeringstalsmand.
Han henviser til den såkaldte Mellemøstkvartet, der bestod af FN, USA, EU og Rusland.
Blandt kvartettens betingelser var, at Hamas skal anerkende Israel og at bevægelsen skal afvæbnes.
- Israel vil følge udviklingen på landjorden og handle derefter, siger en unavngiven israelsk embedsmand til Reuters.
Til forskel fra Hamas har det mere moderate Fatah anerkendt Israel og forhandlet med den israelske regering.
Torsdag strømmede tusindvis af palæstinensere ud i gaderne over hele Gazastriben for at fejre aftalen mellem Hamas og Fatah.
Palæstinensiske sange blæste ud af de åbne bilvinduer, unge mennesker dansede i gaderne og mange viftede med både palæstinensiske og egyptiske flag.
Egypten hjalp med at mægle mellem de to palæstinensiske fløje.
Opblødningen i den mangeårige konflikt mellem Fatah og Hamas kan ifølge iagttagere give lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, et stærkere udgangspunkt, hvis forhandlinger med Israel genoptages.
Den interne palæstinensiske strid har været en alvorlig forhindring for at genoptage fredssamtaler med Israel.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker