Det israelske parlament, Knesset, har mandag aften vedtaget en lov, der betyder, at der skal skal en folkeafstemning til, inden den jødiske stat kan trække sig tilbage fra det annekterede Østjerusalem og Golan-højderne.
Beslutningen kan meget vel komme til at afspore fremtidige fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Loven, der støttes af premierminister Benjamin Netanyahu, blev vedtaget af 65, mens 33 stemte imod. Ingen undlod at stemme.
Ifølge den ny lov kan en israelsk regering ikke underskrive en fredsaftale, der kræver afståelse af de annekterede områder, Østjerusalem og Golanhøjderne, eller ethvert andet suverænt område inden for Israel, uden parlamentets godkendelse og en folkeafstemning.
Loven kommer ikke til at omfatte Gazastriben og Vestbredden, som Israel ikke har annekteret.
Netanyahu, der ellers er optaget af at få de fastfrosne fredsforhandlinger med palæstinenserne tøet op, hyldede vedtagelsen af loven.
- Enhver fredsaftale kræver en bred folkelig opbakning, og det kræves nu af denne lov, hedder det i en erklæring fra hans kontor i kølvandet af afstemningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde