Israel lukker sin ambassade i Stockholm af frygt for hævnangreb
Den israelske ambassade i Stockholm. Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix
Israel bombede mandag et iransk konsulat i Syriens hovedstad, Damaskus og dræbte to iranske generaler.
Israel har fredag besluttet midlertidigt at lukke sin ambassade i den svenske hovedstad, Stockholm.
Det bekræfter ambassaden over for avisen Aftonbladet.
Årsagen er frygt for hævnangreb i forbindelse med den konflikt, som Israel har med Iran.
- Ambassaden lukkes i dag, og anledningen er situationen mellem Israel og Iran, siger en person fra ambassaden til avisen.
Det er ikke besluttet, hvor længe ambassaden skal holders lukket.
Mandag blev to generaler fra den iranske revolutionsgarde og en række andre personer dræbt i Syriens hovedstad, Damaskus, da det iranske konsulat i byen blev bombet.
Iran har svoret at ville hævne angrebet, som det giver Israel skylden for.
Konflikten mellem Iran og Israel har blandt andet afsæt i krigen i Gaza.
- Vi er bekymrede for, at et angreb kan komme til at ske. Derfor holder vi lukket, siger den ansatte på Israels ambassade.
I begyndelsen af februar blev der foran den israelske ambassade i Stockholm fundet, hvad der blev beskrevet som en farlig genstand. Tilsyneladende en håndgranat. Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, kaldte det en terrorhandling ifølge nyhedsbureauet TT.
Også i København har den israelske ambassade været lukket hele fredag, oplyser ambassaden til Ritzau.
Ambassaden ønsker dog ikke at oplyse, hvad årsagen er.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet