Israel ramt af flere raketter affyret fra Gazastriben
Hverken mennesker eller bygninger er ramt i raketangreb nytårsdag mod Israel, oplyser talskvinde i hæren.
Raketter affyret fra Gazastriben er slået ned i det sydlige Israel uden at forvolde skade på mennesker eller bygninger, oplyser Israels hær.
- For et øjeblik siden blev adskillige raketter fyret mod Israel fra Gazastriben. Soldater undersøger området, hedder det i en pressemeddelelse fra hæren.
En talskvinde bekræfter, at ingen mennesker er kommet noget til.
Ifølge hærens statistik er landet blevet ramt 30 gange af raketter affyret fra Gaza, siden slutningen på krigen mellem palæstinensere i Gaza og israelere i sommeren 2014.
Selv om sunnitiske ekstremister, som støtter Islamisk Stat, tidligere har taget skylden for raketangreb mod Israel, erklærer israelerne, at det palæstinensiske Hamas-styre i Gazastriben har ansvaret og skylden.
To palæstinensere blev tidligere nytårsdag lettere såret, da de forsøgte at løbe forbi en grænsepost i det nordlige Gaza, hvorpå de blev skudt af israelske soldater. Det oplyser Israels hær og læger i Gaza.
Siden oktober har forholdet mellem israelere og palæstinensere været mere end almindelig spændt.
Mindst 120 palæstinensere og 20 israelere er blevet dræbt under angreb på Vestbredden, det østlige Jerusalem, Gazastriben og Israel de seneste tre måneder.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker