Israel sætter ramadan som tidsfrist for offensiv i Rafah
Benny Gantz (til venstre) har talt på en konference for amerikansk-jødiske ledere. På billedet ses han med USA's udenrigsminister Antony Blinken. (Arkivfoto). Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Frigiver Hamas ikke gidsler inden ramadan, vil israelsk landoffensiv i Rafah blive iværksat, siger Israel.
Israel vil iværksatte en landoffensiv mod Rafah i Gaza i næste måned, hvis Hamas ikke har befriet de tilbageværende gidsler, når den muslimske højtid Ramadan starter.
Det siger Benny Gantz, der er en del af det israelske samlingsregering.
- Verden skal vide, og Hamas' ledere skal vide, hvis vores gidsler ikke er hjemme til ramadan, vil kampene fortsætte alle vegne, herunder Rafah-området, siger Gantz, der er tidligere stabschef i det israelske militær, på en konference for amerikansk-jødiske ledere i Jerusalem søndag.
Ramadan starter 10. marts.
Israel har i længere tid truet med at iværksætte en landoffensiv i Gaza, men har ikke tidligere sat dato på angrebet mod byen, hvor størstedelen af de 1,7 millioner fordrevne palæstinensere har søgt tilflugt.
Af frygt for massedød har udenlandske regeringer og nødhjælpsorganisation gentagne gange opfordret Israel til at skåne Rafah.
Trods det tiltagende internationale pres, som blandt andet tæller en direkte appel fra USA's præsident, Joe Biden, insisterer Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på, at krigen ikke kan afsluttes, hvis israelske styrker ikke kommer ind i Rafah.
Netanyahu talte også på søndagens konference. Her sagde han, at han "vil gøre arbejdet færdigt og få total sejr" over Hamas med eller uden en gidselaftale.
Gantz siger også, at en offensiv kommer til at blive udført på en koordineret måde og i samråd USA og Egypten i forhold til facilitering af evakuering og for at "minimere civile dødsfald mest muligt".
Men er uklart, hvor de civile palæstinensere kan tage hen og være i sikkerhed.
Søndagens udtalelser kommer efter ugevis med samtale om en våbenhvile, der ikke har ført til en aftale.
Qatar, der agerer som mægler, anerkendte i weekenden, at der ikke er gode udsigter til en våbenhvile.
Israel vurderer, at der fortsat er 130 gidsler i Gaza, og at de - sammen med Hamas' lederskab - befinder sig i Rafah.
Militante fra Hamas tog omkring 250 gidsler under angrebet 7. oktober, hvor omkring 1160 personer blev dræbt i Israel.
Siden har Israel angrebet Gaza og dræbt mindst 28.858 mennesker - de fleste af dem kvinder og børn - ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde