Israel sætter sine angreb på pause i Gaza
Foto: Mohammed Abed /Scanpix
Mohammed Abed /Scanpix
Den egyptiske premierminister, Hisham Kandil, er ankommet til Gaza for at vise sin sympati med den palæstinensiske befolkning, oplyser officielle kilder.
Besøget ventes at vare tre timer, og i det tidsrum har Israel lovet at standse sine luftangreb, siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
- Premierminister Netanyahu har accepteret en egyptisk anmodning om at indstille angrebene under den egyptiske premierministers besøg, siger en talsmand for regeringen.
Betingelsen er, at der heller ikke skydes fra Gaza mod Israel i de tre timer, som premierministerens solidaritetsbesøg ventes at vare.
Egyptens præsident, Mohamed Mursi, har stået i spidsen for de arabiske fordømmelser af de israelske luftangreb mod Gaza, som begyndte med, at Hamas' militærleder Ahmad al-Jaabari blev dræbt i onsdags.
Tidligt fredag gennemførte israelske kampfly adskillige angreb mod mål i Gazastriben og genoptog dermed nattens bombardementer.
Blandt andet blev der affyret missiler mod Gaza By. Det oplyser kilder fra Hamas-bevægelsen til nyhedsbureauet AFP.
- Frem til nu har der i løbet af natten været 130 angreb, siger Islam Shahwan, talsmand for Hamas.
Torsdag sendte militante palæstinensere flere raketter i retning mod den israelske storby Tel Aviv, der ligger cirka 75 kilometer fra Gazastriben.
Mindst 19 palæstinensere er blevet dræbt under de israelske luftangreb de seneste dage, siger Hamas, heriblandt flere børn.
Tre israelere er blevet dræbt i den sydlige del af landet som følge af raketangreb fra militante i Gazastriben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker