Israels regering afviser at lade en international kommission undersøge, hvad der skete, da den israelske flåde i den forløbne uge angreb en nødhjælpskonvoj til Gaza. Ni mennesker mistede livet.
Det siger Israels ambassadør i USA, Michael Oren.
- Vi afviser en international kommission. Vi drøfter med Obama-regeringen, på hvilken måde vores undersøgelse skal finde sted, siger Oren til tv-selskabet Fox.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har foreslået, at der gennemføres en international undersøgelse af angrebet på nødhjælpskonvojen.
FN's Sikkerhedsråd har krævet en undersøgelse. Men i vedtagelsen fra Sikkerhedsrådet nævnes det ikke specifikt, at det skal være en uafhængig og international undersøgelse.
Israels flåde stoppede mandag seks skibe, som forsøgte at bryde den israelske blokade af Gaza. Da israelske soldater bordede skibene, blev ni aktivister skudt og dræbt. De to parter er helt uenige om, hvad der skete.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde