Israel skuffer USA: Dødstallet i Gaza er for højt
USA er ved at have fået nok af Israels blodige fremfærd i Gazastriben, hvor mange hundrede civile i de seneste uger er blevet dræbt.
Det siger en talsmand for Pentagon, amerikanernes forsvarsministerium, på et pressemøde.
- De civile ofre i Gaza har været for mange. Det er blevet klart, at israelerne må gøre mere for at leve op til landets høje standarter, siger oberst Steve Warren.
Myndighederne i Gazastriben siger torsdag, at flere end 1370 palæstinensere er blevet dræbt, siden Israel 8. juli indledte sin offensiv i det tætbefolkede område med det formål at forhindre de vedvarende raketangreb mod det sydlige Israel.
Operationen blev udvidet 17. juli, da Israel sendte landstyrker ind i Gazastriben for at ødelægge tunneler, som bruges af militante grupper i Gaza til angreb på Israel på den anden side af grænsen.
I de seneste dage er kritikken af Israels fremfærd taget til i styrke.
Særligt et angreb på en FN-skole, hvor 16 mennesker onsdag mistede livet i den nordlige del af Gazastriben, vækker harme.
Blandt andre gennemhegler FN's menneskerettighedschef, Navi Pilay, Israels angreb på hjem, skoler, sygehuse og FN-institutioner og betegner landets optræden under konflikten som bevidst trodsig mod folkeretten.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har dog ikke umiddelbart nogen planer om at indstille sin offensiv.
- Indtil videre har vi ødelagt snesevis af terrortunneler, og vi er fast besluttet på at afslutte denne mission - med eller uden våbenhvile, siger premierministeren.
- Så jeg vil ikke acceptere nogen forslag om våbenhvile, som ikke giver IDF (hæren, red.) mulighed for at fuldføre dette arbejde af hensyn til Israels indbyggeres sikkerhed, lyder det fra Netanyahu.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned