Israel svarer igen: Bomber mål i Libanon
Israelske kampfly har natten til fredag affyret missiler mod et mål i Libanon, som svar på torsdagens raketangreb mod Israel, oplyser militæret.
En kilde i militæret fortæller, at angrebet var rettet mod et "opholdssted for terrorister" tæt på Na'ameh mellem Beirut og Sidon, men gav ingen yderligere detaljer om aktionen.
En militant, palæstinensisk gruppe bekræfter, at et israelsk missil ramte dets base i Na'ameh. Ingen personer er såret eller dræbt, oplyser den libanesiske tv-station al-Manar.
Torsdag blev fire raketter affyret fra Libanon mod det nordlige Israel. Den ene af raketterne blev skudt ned af det israelske luftforsvar, men de tre andre eksploderede. Ingen personer kom til skade.
Gruppen Abdullah Azzam Brigades, som har forbindelse til al-Qaeda, har taget skylden for angrebet torsdag.
På Twitter skriver et medlem af brigaden, at gruppen har "affyret fire raketter fra Libanon mod Israel."
Politiet i det nordlige Israel har opfordret beboerne til at holde sig i nærheden af beskyttelsesrum.
Ifølge Israel var det islamistiske ekstremister, som stod bag angrebet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker