Benjamin Netanyahu ser ingen fremtid i den forsoningsaftale, som de to store palæstinensiske fraktioner har indgået i Kairo.
Den israelske premierminister opfordrer rent ud Mahmoud Abbas, palæstinensisk selvstyrepræsident og leder af fraktionen Fatah, til "totalt at annullere" aftalen med den islamiske fraktion Hamas.
- Jeg opfordrer Abbas til totalt at annullere aftalen med Hamas og til at vælge vejen til fred med Israel, sagde Netanyahu tirsdag i en telefonsamtale med Storbritanniens tidligere premierminister, Tony Blair.
Blair fungerer nu som international fredsudsending i Mellemøsten.
Aftalen blev underskrevet i Kairo tirsdag, og den taler blandt andet om en overgangsregering og valg inden et år. Samtidig skal en komité se på, om de to rivaliserende gruppers sikkerhedsstyrker kan smeltes sammen.
Fatah og Hamas har været rygende uenige i adskillige år og har også ligget i blodige kampe. Fatah kontrollerer Vestbredden, mens Hamas kontrollerer Gazastriben.
Fatah anerkender staten Israel og forhandler fred med den israelske regering. Hamas anerkender ikke Israel og har afvist forhandlinger.
Netanyahu sagde i sidste uge, at Abbas må vælge imellem fred med Israel eller fred med Hamas.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker