Israel trækker sig i Jenin: Det var ikke en engangsoperation
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ankommer til en briefing på den besatte Vestbred tirsdag. Foto: Shir Torem/Ritzau Scanpix
Tolv palæstinensere og en israelsk soldat er blevet dræbt under israelsk aktion på den besatte Vestbred. Israel er nu begyndt at trække sig tilbage.
Ritzau RitzauSara Kr
Ritzau RitzauPlougheld Knudsen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Imad Jabarin er en af de omkring 3000 personer, der er flygtet fra Jenin på den besatte Vestbred, hvor en israelsk militæroperation de seneste dage har fundet sted.
- Alle aspekter af livet er blevet ødelagt. Der er ingen elektricitet, ingen kommunikation.
- Vi er i nogen grad afskåret fra verden, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Meldinger lyder, at israelsk militær er begyndt at trække sig tilbage fra byen på den besatte Vestbred efter to dages tilstedeværelse.
Tolv palæstinensere og en israelsk soldat er blevet dræbt under aktionen, der startede mandag morgen. Aktionen blev iværksat af premierminister Benjamin Netanyahus højreorienterede regering.
Annonce
Netanyahu annoncerede tirsdag, at militæroperationen var ved at nå sin afslutning.
- I dette øjeblik er vi ved at fuldende missionen, men jeg kan sige, at vores omfattende aktivitet i Jenin ikke er en engangsoperation, lød det fra Netanyahu ifølge avisen The Jerusalem Post.
Ambulancemandskab arbejder tirsdag, mens israelske styrker trækker sig tilbage fra byen Jenin på den besatte Vestbred. Foto: Raneen Sawafta/Reuters
- Vi vil fortsætte så meget som nødvendigt med at bekæmpe terrorisme. Vi vil ikke tillade, at Jenin bliver et fristed for terrorisme.
Aktionen betegnes som Israels største militære operation på Vestbredden i flere år, og hundredvis af soldater har taget del i den.
Mens militæraktionen har fundet sted, er flere personer såret i Tel Aviv, efter at en bil kørte ind i en folkemængde i den nordlige del af byen. Otte blev såret i episoden.
Den militante gruppe Hamas har taget skylden for angrebet og siger, at det er gengæld for operationen på Vestbredden.
Israel har derudover natten til onsdag dansk tid gennemført et raketangreb mod Gazastriben som modsvar til angreb fra Gaza.
Det palæstinensiske udenrigsministerium har kaldt eskalationen for "en åben krig mod Jenins folk".
Også organisationen Læger uden Grænser har fordømt de israelske styrker for at bruge tåregas indenfor på hospitalet Khalil Suleiman i Jenin.
En person løber tirsdag under sammenstød mellem palæstinensere og israelske styrker under en israelsk militæroperation i byen Jenin på den besatte Vestbred. Foto: Raneen Sawafta/Reuters
Militæroperationen har fået 3000 personer til at forlade en flygtningelejr ved byen, har områdets guvernør, Kamal Abu al-Roub, oplyst.
Annonce
- Der er omkring 3000 mennesker, som har forladt lejren indtil videre, siger han.
Også FN's generalsekretær, António Guterres, har udtrykt dyb bekymring over situationen, har en FN-talsperson oplyst ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Guterres "fastslår, at alle militære operationer må gennemføres med fuld respekt for international humanitær lov", lyder det i en udtalelse fra talspersonen, Farhan Haq.
Vestbredden har i månedsvis været præget af spændinger mellem palæstinensere og israelsk militær.
/ritzau/
Konfrontaton på Vestbredden
Byen Jenin er blevet et brændpunkt under en bølge af vold mellem israelere og palæstinensere, der har rystet Vestbredden i mere end et år.
* Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Fraregnet Østjerusalem er området hjem for 490.000 israelere, der bor i bosættelser, som ifølge international lov er ulovlige.
* Palæstinenserne, der ønsker deres egen uafhængige stat, vil have, at Israel trækker sig fra det territorie, de erobrede i 1967, og at de israelske bosættelser opløses.
* Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har på den anden side lovet at "styrke bosættelser" og ikke udtrykt interesse for at indgå i fredsforhandlinger.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker