Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gentog mandag i USA, at Jerusalem ikke er en bosættelse, men Israels hovedstad - og derfor vil israelerne fortsætte med at bygge bosættelser.
Dermed imødekommer Netanyahu og Israel ikke det store - og stadigt voksende - pres fra omverdenen, efter Israel har offentliggjort planer om at opføre 1600 nye jødiske boliger i Østjerusalem.
- Det jødiske folk opbyggede Jerusalem for 3000 år siden, og det jødiske folk opbygger Jerusalem i dag. Jerusalem er ikke en bosættelse. Det er vores hovedstad, slog Netanyahu fast i en tale til den proisraelske, amerikanske lobby AIPAC i Washington. Størstedelen af de 7500 deltagere modtog den israelske premierminister udtalelser med stående bifald.
Den israelske leder sagde yderligere, at han følger den politik, alle israelske regeringer har ført siden 1967, hvor Israel besejrede sine arabiske naboer og indtog Østjerusalem.
Spørgsmålet om de nye jødiske bosættelser har presset forholdet mellem Israel og USA lige siden Israel offentliggjorde planerne under USA's vicepræsident Joe Bidens besøg i Israel 9. marts.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, talte tidligere mandag til AIPAC. Clinton har før kritiseret bosætterplanerne, hvilket hun også gentog mandag.
- Det underminerer den gensides tillid og truer fredsforhandlingerne, sagde Clinton, som dog stadig understregede, at støtten til Israel fra USA er "stensikker, ubøjelig, vedblivende og evig".
Netanyahu, som i øjeblikket er på et tre dage langt visit i USA for at tage hånd om det forværrede amerikansk-israelske forhold, mødes tirsdag med præsident Barack Obama.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker