Israel vil i dialog med EU: Utilfreds med sanktioner
Israel har sendt en appel til EU om at genoverveje sine sanktioner mod israelske organisationer i de besatte områder.
Nye retningslinjer fra EU-Kommissionen betyder, at israelske enheder, der arbejder på Vestbredden og i Østjerusalem, fra næste år ikke længere er berettiget til EU-tilskud eller lån.
- Vi er klar til at indlede en dialog med europæerne. Vi forstår deres position. Vi afviser retningslinjerne, vi bryder os ikke om dem, men det er deres ret, når det handler om deres egne penge, siger Israels viceudenrigsminister, Zeev Elkin, til Israel Radio.
- Vi beder europæerne om også at tage de juridiske og andre problemer, som dette medfører for israelerne, med i deres overvejelser.
En talsmand for EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, Michael Mann, siger, at EU er parat til at forklare Israel de nye retningslinjer på et møde.
De nye retningslinjer blev vedtaget netop som USA's udenrigsminister, John Kerry, har forsøgt at sparke liv i fredsforhandlingerne mellem israelere og palæstinensere.
Bosættelserne er stadig et centralt punkt i forhandlingerne, hvis næste runde bliver onsdag i Jerusalem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned