En række varer vil blive fjernet fra den sorte liste og kan fremover indføres i Gazastriben, hvor den islamistiske Hamas-bevægelse sidder på magten.
Israels regering stemte torsdag om at "liberalisere systemet" og "øge tilførslen af materialer" til civil brug i Gaza.
Der er ikke specifikke oplysninger om, hvilke materialer og produkter det drejer sig om, men ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tegn på, at Israel vil tillade, at der blandt andet kommer byggematerialer ind via FN.
Myndighederne i Gaza har efterlyst de hidtil forbudte byggematerialer, der er nødvendige for at genopbygge ødelagte huse og andre bygninger efter Gaza-krigen, som fandt sted i december 2008 og januar 2009.
Israels sikkerhedskabinet understreger, at "eksisterende sikkerhedsprocedurer for at forhindre indførslen af våben og krigsmateriel" fortsat vil være i kraft.
Israel har været under øget internationalt pres for at lempe blokaden mod den fattige, palæstinensiske enklave, efter israelske soldater 31. maj bordede et skib lastet med nødhjælp, der skulle til Gazastriben.
Under aktionen, der foregik i internationalt farvand ud for Gazas kyst, blev ni tyrkiske aktivister dræbt.
Sagen medførte voldsom kritik fra store dele af verden.
Israel siger, at soldaterne blev overfaldet med knive og køller og handlede i selvforsvar.
Blokaden mod Gaza blev indført i 2006 og strammet, efter Hamas tog magten i Gaza i 2007.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde