Palæstinenserne vil muligvis kunne få kontrollen over Jerusalems gamle bydel, hvor al-Aqsa-moskeen og Grædemuren ligger, i forbindelse med en fredsaftale. Det antyder Israels forsvarsminister, Ehud Barak.
- Vest-Jerusalem og 12 jødiske bydele i Østjerusalem med 200.000 jødiske indbyggere vil blive vores, mens de arabiske bydele, hvor der bor næsten en kvart million palæstinensere, vil blive deres, siger Barak i et interview med avisen Ha?aretz.
Den israelske forsvarsminister lægger op til, at der bliver indført et særligt system for varetagelse af helligdommene i den gamle bydel.
Det palæstinensiske Øst-Jerusalem blev besat af Israel under krigen i 1967, og området er blevet annekteret uden det internationale samfunds anerkendelse. Striden om byens fremtid har en central plads Mellemøstkonflikten.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der onsdag og torsdag mødes med palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, i Washington, har tidligere gjort det klart, at Jerusalem ikke kan deles.
USA'S særlige udsending, George Mitchell, siger, at det er realistisk at få en fredsaftale på plads inden for et år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde