Israel vil stoppe endnu et skib med forsyninger til Gaza, når det kommer ind i det område, hvor Israel har indført en blokade ud for den palæstinensiske enklave.
Det siger den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman.
- Vil vil stoppe skibet og andre skibe, der forsøger at gøre skade på Israels integritet, siger udenrigsministeren og tilføjer, at der "ikke er en chance" for, at skibet når frem til Gaza.
Udtalelsen kommer, netop som det irske skib Rachel Corrie nærmer sig farvandet ud for Gaza.
Aktivisterne om bord på det irske skib siger, at det ingen planer har om at stoppe og er parat til at afprøve de israelske magthavere.
- Vi har ingen plan om at stoppe. Vi fortsætter, siger den irske nobelfredsprisvinder Mairead Maguire til irsk tv.
Israel er kraftigt kritiseret af det internationale samfund, efter at ni personer blev dræbt af israelske kommandosoldater, der stoppede en hjælpekonvoj på vej til Gaza mandag morgen i internationalt farvand.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde