Israelere og palæstinensere er enige om at dæmpe vold
Israelske og palæstinensiske parter er blevet enige om at forsøge at dæmpe vold - herunder i forbindelse med ramadanen, der starter næste uge. Især på hellige steder skal parterne forhindre uro. Foto: Ammar Awad/Reuters
Parterne understreger behov for at forhindre vold, der kan krænke hellige steder i forbindelse med ramadan.
Israelske og palæstinensiske repræsentanter er søndag efter et møde i Egypten blevet enige om tiltag, der skal dæmpe spændingsniveauet.
Parterne understreger blandt andet behovet for at forhindre handlinger, som kan krænke hellige steder i Jerusalem i forbindelse med ramadan. Ramadan er den hellige måned for faste i islam, der starter senere denne uge.
Jordanske, amerikanske og egyptiske embedspersoner var også til stede under forhandlingerne.
I en fælles udtalelse lyder det fra parterne, at de genacceptere forpligtelser, der blev vedtaget under forhandlinger i Aqaba i Jordan i sidste måned. Her forpligtede Israel sig til de næste fire måneder at stoppe diskussioner om nye bosættelser i besatte områder.
Mødet i Aqaba var det første af sin slags i fire år. Det lykkedes dog ikke at standse volden trods løfterne, der blev gentaget søndag.
I løbet af det seneste år har israelske styrker gennemført mere end tusinds anholdelser på den israelsk besatte Vestbredden og dræbt mere end 200 palæstinensere. Mindst 40 israelere og tre ukrainere har mistet livet efter palæstinensiske angreb.
På den besatte vestbred er der de seneste måneder sket en stigning i antallet af konfrontationer med næsten daglige israelske militærransagninger og vold.
Parterne understregede også "vigtigheden af, at både israelske og palæstinensiske aktivt forhindrer enhver handling, der vil forstyrre helligheden" på hellige steder i en udtalelse.
Under tidligere ramadaner har der lejlighedsvis været sammenstød mellem israelsk politi og palæstinensere, især i og omkring Jerusalems al-Aqsa-moské. Den betragtes i islam som det tredje mest hellige sted, mens den jødiske tro kalder stedet for Tempelbjerget.
Jøderne tror på, at det var der, hvor kong Salomon ifølge Det Gamle Testamente opførte Templet i Jerusalem. Tempelbjerget er det helligste sted for jødedommen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker