Israelere og palæstinensere er klar til nye forhandlinger
Ved en ny runde forhandlinger skal fangeudvekslinger mellem Israel og palæstinenserne blandt andet diskuteres.
Israelere og palæstinensere begynder en ny runde indirekte forhandlinger om at løse konflikten i Gazastriben onsdag, oplyser palæstinensiske kilder.
Forhandlingerne skal foregå via mæglere i Egyptens hovedstad, Kairo.
Under den seneste runde af forhandlinger blev parterne enige om en tidsubegrænset våbenhvile i Gaza, som er blevet opretholdt siden. Aftalen blev indgået 26. august efter 50 dage med krigshandlinger mellem Israel og militante palæstinensere i Gaza.
Dengang blev det samtidig aftalt, at forhandlingerne om en række andre stridspunkter skulle fortsætte i september.
- Egypten har inviteret palæstinensiske og israelske delegationer til at fortsætte samtalerne i Kairo 24. september, siger en palæstinensisk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.
Israel har ikke bekræftet oplysningerne, men det gør en anonym egyptisk embedsmand over for AFP.
Under de seneste uroligheder i Gaza blev flere end 2140 palæstinensere dræbt - størstedelen af dem var civile. På den israelske side mistede 73 personer livet.
Ved de kommende forhandlinger skal etableringen af en havn i Gaza blandt andet diskuteres, ligesom at fangeudvekslinger er på dagsordenen.
Forud for onsdagens forhandlinger vil repræsentanter for de to store politiske fraktioner i Gaza, Fatah og Hamas, også mødes i Kairo. Det ventes at ske allerede mandag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker