Endnu en bejler har meldt sig som kandidat til at blive chef for Den Internationale Valutafond (IMF).
Den 67-årige Stanley Fischer, chef for Israels centralbank, er kandidat, rapporterer den israelske tv-kanal Kanal 2.
Oplysningerne kom lørdag - dagen efter, at der blev lukket for nye kandidater.
Fischer er en velrenommeret økonom, der tilskrives en stor del af æren for, at Israel er sluppet forholdsvist nådigt igennem finanskrisen.
Han har været højt placeret i Verdensbanken og har også haft ledende stillinger i IMF og i finansgruppen Citigroup.
Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at Fischer er en "dark horse" blandt kandidaterne, hvor Christine Lagarde fra Frankrig og Mexicos Agustin Carstens regnes for favoritterne.
Posten som IMF-chef er blevet ledig, efter at franskmanden Dominique Strauss-Kahn den 18. maj trak sig. Det skete i forbindelse med sagen, hvor han anklages for at have forgrebet sig seksuelt på en stuepige på et hotel i New York.
Det er en bestyrelse med 24 medlemmer, der repræsenterer IMF's medlemmer, som skal finde den næste chef. Bestyrelsen sigter mod at blive enige i slutningen i juni.
Fischer regnes for at være kvalificeret til at lede IMF, men posten er traditionelt gået til en europæer. Derfor regnes Christine Lagarde for favorit.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker