Israels forsvarsminister, Ehud Barak, meddelte mandag, at han forlader det Arbejderparti, han er leder af, og vil danne et nyt parti.
Barak, der har været leder af Arbejderpartiet siden 2007, sagde på et pressemøde i Jerusalem, at han har orienteret Israels parlament om sit skridt.
- Vi har bedt Knesset om at anerkende os som et nyt parti under navnet Uafhængighed, siger Barak.
Han betegner det nye parti som "midtsøgende, zionistisk og demokratisk".
Fire andre parlamentsmedlemmer vil forlade Arbejderpartiet for at danne det ny parti sammen med Barak. Det gælder bl.a. landbrugsminister Shalom Simchon og viceforsvarsminister Matan Vilnai, oplyser medierne.
Det er ikke umiddelbart klart, hvilken effekt Baraks beslutning får på Israels nuværende koalitionsregering, der blandt andet omfatter Arbejderpartiet.
Den 68-årige Barak, der var Israels premierminister fra 1999 til 2001, ventes at meddele sit skridt offentligt senere mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde