Israels hær hævder at have dræbt 8000 militante i nordlige Gaza
En kvinde taler ved en demonstration lørdag aften i Tel Aviv. I baggrunden ses pårørende til gidsler, der holdes fanget af Hamas i Gaza. Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Hamas' militære strukturer er ødelagt i det nordlige Gaza, siger Israels militær, som flytter fokus mod syd.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Israels militær har ødelagt den militante bevægelse Hamas' "militære strukturer" i det nordlige Gaza og har dræbt cirka 8000 militante i området.
Det siger talsperson for Israels militær Daniel Hagari i en orientering lørdag aften, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Militæret har også beslaglagt titusindvis af våben i det nordlige Gaza og "millioner af dokumenter", lyder det videre.
- Vi fokuserer nu på at opløse Hamas i den centrale og sydlige del af Gazastriben, siger Daniel Hagari.
Israel indledte sin militære offensiv i Gaza, efter at Hamas angreb israelske byer, kibbutzer og en festival 7. oktober. Ved angrebet blev 1200 personer dræbt, og omkring 240 blev taget som gidsler af Hamas.
Annonce
Lidt over 100 gidsler er siden blevet frigivet som led i fangeudvekslinger mellem Israel og Hamas.
Krigen i Gaza har foreløbig kostet flere end 22.000 mennesker livet, har de Hamas-kontrollerede myndigheder i området oplyst.
Orienteringen fra den israelske hær om dens fremdrift i Gaza kommer, samtidig med at tusindvis af israelere lørdag aften demonstrerer i storbyen Tel Aviv og i havnebyerne Haifa og Cæsarea.
Demonstranterne er utilfredse med premierminister Benjamin Netanyahu og hans regerings håndtering - eller manglende håndtering - af Hamas' overraskelsesangreb, krigen i Gaza og gidselsituationen.
De utilfredse israelere kræver ifølge den israelske avis Haaretz, at der udskrives parlamentsvalg, og at Knesset, det israelske parlament, opløses.
Netanyahus regering er siden 7. oktober især blevet kritiseret for, at Hamas' angreb ikke blev afværget, selv om de israelske efterretningstjenester anses for at være nogle af verdens mest effektive.
Derudover er regeringen blevet kritiseret for, at hjælpen til dem, der overlevede angrebet, var for længe undervejs på selve dagen for angrebet.
Og så er Netanyahu og hans stab blevet kritiseret for at gøre for lidt for at bringe gidslerne i Gaza hjem.
Israel indledte krigen i Gaza med at angribe mål fra luften, men udvidede senere med en landoperation i primært den nordlige del af området. Målet er ifølge den israelske regering at nedkæmpe Hamas.
Daniel Hagari, der er talsmand for Israels hær, fortæller lørdag aften, at militæret har dræbt omkring 8000 militante i det nordlige Gaza under krigen, der begyndte i oktober. Foto: Gil Cohen-Magen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned