Israels militær: Soldater fandt Hamas-central i Gaza-hospital
Telte står her 12. november nær al-Shifa-hospitalet, hvor der er stor international opmærksomhed under Israels offensiv i Gaza. (Arkivfoto). Foto: Ahmed El Mokhallalati/Ritzau Scanpix
Israel hævder at have fundet kommandocenter i al-Shifa-hospitalet, hvor soldater trængte ind onsdag.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Israels militær hævder onsdag, at israelske soldater har fundet et Hamas-kommandocenter i al-Shifa-hospitalet.
Der er også fundet teknologiske redskaber, melder militæret.
Påstandene er ikke uafhængigt verificeret, og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas har gentagne gange afvist at have et kommandocenter under hospitalet.
Det beskrives ikke umiddelbart præcist, hvad der menes med kommandocenter.
De israelske udtalelser kommer onsdag aften fra den israelske militærtalsmand Daniel Hagari.
Annonce
Han siger, at militæret fortsat opererer i hospitalskomplekset.
- I hospitalet fandt vi våben, materialer til efterretningsarbejde og militær teknologi samt militært udstyr, siger Hagari ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi fandt også et operationelt hovedkvarter med kommunikationsudstyr, fortsætter han og hævder, at det tilhører Hamas.
Israels hær har nogenlunde samtidig offentliggjort en video med pistoler, ammunition, granater og skudsikre veste, som ifølge Israel er fundet på hospitalet.
Al-Shifa er Gazas største hospital, og der har flere dage være kampe omkring det.
Onsdag trængte israelske soldater ind i hospitalet.
Israel har været under internationalt pres på grund af meldinger om en svær situation for civile og mange dødsfald på hospitalet.
Den israelske offensiv i og ved hospitalskomplekset er gentagne gange blev retfærdiggjort med påstande om, at Hamas har et hovedkvarter i tunneler under hospitalet.
Hamas har tidligere sagt, at 650 patienter og mellem 5000 og 7000 andre civile er fanget inde på al-Shifa-hospitalets område. Der er meldt om adskillige dødsfald.
No cuts, no edits, just the undeniable truth.
Watch as LTC (res.) Jonathan Conricus exposes the countless Hamas weapons IDF troops have uncovered in the Shifa Hospital's MRI building: pic.twitter.com/rDd64to2eN
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned