Israels mulige modsvar til Iran skygger for EU-topmøde

Hvad bliver Israels modsvar på Irans missil- og droneangreb? Og kommer det midt under EU-topmødet?

Det spørgsmål er ved at overskygge denne uges EU-topmøde i Bruxelles, som egentligt var udset til at handle om at styrke EU's haltende konkurrenceevne over for Kina og USA.

Læs her om de vigtigste emner på topmødet:

* Vil EU-landenes stats- og regeringschefer enes om en fælles linje over for Israel?

Ja, det tyder alt på. Hvis Israel ikke gennemfører et modangreb mod Iran under topmødet, ventes EU-lederne ifølge et udkast til konklusioner at "opfordre alle parter" til at udvise den "yderste tilbageholdenhed og afstå fra enhver handling, der kan øge spændingerne i regionen".

Det er især en bøn til Israel om ikke at skabe en ond cirkel af gengældelsesangreb, efter at Iran i weekenden sendte 300 missiler og droner mod Israel.

Bekymringen for et omfattende Israelsk modsvar er stor, fordi det kan skubbe regionen tættere på krig. Iranske ledere har allerede advaret om, at Iran vil reagere voldsomt, hvis Israel slår igen.

EU-landene ventes desuden i begyndelsen af næste uge at enes om sanktioner mod Iran. De kan blandt andet omfatte dele til fremstilling af droner og missiler.

* Vil mødet føre til hurtige forbedringer i EU's konkurrenceevne?

Nej, det vil næppe blive tilfældet. Den tidligere italienske premierminister, Enrico Letta, vil ellers på topmødet aflevere en længe ventet rapport, der lægger op til en omfattende reform af EU's indre marked.

Ifølge Letta er det indre marked slet ikke gearet til den internationale konkurrence med Kina og USA, der har markant mindre bureaukrati end EU og ikke er bange for at statsstøtte virksomheder for at skabe arbejdspladser.

Rapporten er dog kommet så sent, at den ser ud til at drukne i Mellemøsten-konflikten og det forestående valg til EU-Parlamentet.

EU-landenes stats- og regeringsledere ventes på topmødet at blive enige om konklusioner om konkurrenceevnen, men de vil formentlig være præget af hensigtserklæringer om blandt andet mindre bureaukrati.

Også den ventede diskussion af kapitalmarkedsunionen kan blive et deja vu af fastlåste holdninger.

Krisebevidstheden har indfundet sig hos EU-lederne, men konkret handling må formentlig afvente sammensætningen af den næste EU-Kommission og dens arbejdsprogram. Til stor frustration for Dansk Industri og erhvervslivet i andre EU-lande kan det tage op til ét år.

* Ukraine er hårdt presset af mangel på ammunition og luftforsvar. Vil Ukraine få noget med fra topmødet?

Danmark er blandt de EU-lande, der har presset på for at få situationen i Ukraine med på topmødet. Målet er at få øget EU-landenes bidrag af ammunition og luftforsvar til Ukraine, der taber terræn til de russiske invasionsstyrker.

Men det er kun tre uger siden, at EU-lederne var samlet til det seneste topmøde, så der ventes ikke nye store udmeldinger.

Individuelle lande som Spanien, der blandt andet råder over det eftertragtede Patriot-luftforsvarssystem og ikke har bidraget mest under krigen, vil dog komme under pres for at sende mere udstyr til Ukraine.

/ritzau/

EU med klar opfordring til Mellemøsten: Undgå optrapning