Mordechai Eliyahu, tidligere overrabbiner for de sefardiske jøder i Israel og åndelig leder for den religiøse zionistbevægelse, døde mandag i Jerusalem. Han blev 81 år og døde efter længere tids sygdom, oplyser israelske medier.
Eliyahu blev født ind i en familie af prominente sefardiske rabbinere i Jerusalem i 1929. Han blev udpeget som leder af Israels sefardiske rabbinat i 1893 og havde denne post i 10 år.
Efter han forlod posten som overrabbiner, var Eliyahu en stærk modstander af en israelsk tilbagetrækning fra de palæstinensiske områder. Særligt Israels beslutning om at trække sig ud af Gaza i 2005 var han imod.
I 1950'erne afsonede Eliyahu 10 måneders fængsel for hans rolle i en radikal gruppe, der arbejdede for etableringen af et jødisk teokrati i Israel.
Mordechai Eliyahu blev indlagt på hospital med hjerteproblemer i april 2008, og forblev her til sin død. Han ventedes begravet i Jerusalem senere mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde