Israels trætte vælgere kaldes igen til valg om Benjamin Netanyahu

Der er måske ikke så meget at sige til, at valgkampen i Israel er mat.

For år tilbage var bybillederne et karneval af plakater, flag, dyttende biler og vælgermøder, når der skulle vælges 120 nye medlemmer af Knesset, parlamentet i Israel.

Sådan er det ikke op til valget tirsdag den 1. november.

Valgkampen er skruet langt ned. Meningerne brydes langt mindre i medierne end før.

Det kan hænge sammen med, at politikerne har kørt vælgerne trætte. Siden april 2019 har der været fire valg. Nu kommer det femte.

I 2019 udskrev daværende premierminister Benjamin Netanyahu valget et halvt år før tid.

Der var uenighed i regeringen om militærtjeneste for ultraortodokse, og personligt var Netanyahu under stigende pres på grund af korruptionsanklager.

Valget gav ikke noget klart flertal, og der kom nyvalg.

Det gik ikke bedre.

Der kom to valg mere.

Ved det seneste valg i 2021 mistede Netanyahu magten, men det var knebent. Oppositionen kunne stort set kun enes om én ting, nemlig at afsætte Netanyahu.

Den nye regering under ledelse af først Naftali Bennett og derefter Yair Lapid kollapsede i juni i år.

Derfor skal vælgerne på arbejde igen, og Netanyahu står igen i centrum.

Retssagen om korruption er i fuld gang, men han mener ifølge israelske kommentatorer, at han kan standse eller forhale retssagen, hvis han er premierminister.

Han erklærer sig ikkeskyldig.

Den 73-årige Netanyahu er Israels længstsiddende regeringschef. Han har været premierminister i 15 år ad to omgange, selv om han deler befolkningen.

- Der er grundlæggende en konflikt om Netanyahu og hans rolle i Israels offentlige liv. Han har den stærkest positive støtte og den stærkest negative afvisning, siger Yohanan Plesner, præsident for tænketanken Israels Demokrati Institut, til mediet Jewish Insider.

Netanyahu leder Likud-partiet, der i målingerne ligger til at blive det største parti med godt 30 mandater.

Likud leder højreblokken, men Reuters påpeger, at på grund af korruptionssagerne og Netanyahus forbindelser til et hurtigtvoksende, stærkt højreorienteret parti kan han få problemer på valgdagen.

Nogle målinger giver ham et knebent flertal, altså mindst 61 mandater. Andre giver blokken et mindretal.

Israel som samfund er i de senere år trukket mod højre.

Der er generelt ikke stor forskel på blokkene eller for den sags skyld mange af partierne, når det gælder tunge emner som sikkerhed, den stillestående fredsproces med palæstinenserne eller inflation.

Og derfor, skriver Reuters, handler valget om Netanyahu.

Kritikere af Netanyahu frygter, at han med hjælp fra højrealliancen Religiøs Zionisme vil gennemføre juridiske reformer, der kan få ham af krogen i korruptionssagen.

Det har han afvist.

Korruptionssagen har overskygget hans succeshistorier. Han har et godt omdømme, når det gælder sikkerhed, og under hans seneste periode indgik Israel aftaler om normaliserede forhold med De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain.

- Han står med ryggen mod muren. Og han føler, at dette politiske slag er liv eller død for ham, siger analytikeren Amotz Asa-El fra tænketanken Shalom Hartman-instituttet.

Den afgående premierminister Yair Lapid ser ud til at få et godt valg. Måske 25 mandater.

Det er rekord for hans parti, men blokken mod Netanyahu har fået svære kår.

Da den var i regering, havde den et lille flertal på grund af arabiske parlamentarikere.

Det er sværere nu. De tre arabiske partier, der støttede regeringen, var i valgforbund, og det er de ikke mere.

Målinger siger, at de risikerer at ryge ud af parlamentet.

/ritzau/