Israelsk angreb dræber to Hamas-folk

Et israelsk luftangreb har fredag dræbt to militante medlemmer af Hamas i Gazastriben. Det oplyser en talsmand for gruppen.

Det seneste angreb kommer, selv om begge parter har udtrykt ønske om at forhindre yderligere eskalering af situationen. Det ses som et tegn på, at uroen i området vil fortsætte.

Kampene eskalerede torsdag, da Hamas affyrede en mortergranat mod en skolebus i Israel. En teenager blev alvorligt såret, hvilket fik Israels militær til at gennemføre et gengældelsesangreb i Gaza, hvor mindst fire blev dræbt.

/ritzau/

To militante Hamas-folk er dræbt efter et nyt israelsk luftangreb i det sydlige Gaza.

Offentliggjort Sidst opdateret