Israelsk bosætter dømt for racistisk drab på palæstinensere
Amiram Ben-Uliel på vej ind til retsmøde, hvor en israelsk domstol mandag fandt den israelske bosætter skyldig i racistisk motiverede drab ved et brandstiftelsesangreb i 2015. Angrebet kostede et palæstinensisk par og deres baby livet. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Ung israeler risikerer livstidsdom efter at være dømt skyldig i brandstiftelsesangreb på palæstinensere.
En israelsk domstol har mandag fundet en israelsk bosætter skyldig i racistisk motiverede drab ved et brandstiftelsesangreb i 2015 på den israelske besatte Vestbred. Angrebet kostede et palæstinensisk par og deres baby livet.
Efter at være fundet skyldig i drabene ved en domstol i Lod risikerer den 25-årige Amiram Ben-Uliel nu at blive straffet med livsvarigt fængsel.
Han har under retssagen sagt, at israelske efterforskere har tvunget ham til at aflægge en falsk tilståelse om angrebet på Dawabsheh familiens hjem i landsbyen Duma nær Nablus.
En af Ben-Uliels advokater siger mandag, at han vil appellere dommen ved Israels højesteret.
Det var en brandbombe, som førte til branden, hvor den 18 måneder gamle Ali Dawabsheh brændte inde. Hans forældre døde af deres kvæstelser inden for uger efter branden. En fire år ældre storebror til Ali blev alvorligt forbrændt, men overlevede.
Den israelske bosætter begik angreb som hævn for drab på en israeler en måned tidligere.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har udtrykt "forfærdelse" over brandangrebet i Duma, som han har kaldt for "et terrorangreb på alle måder".
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har ladt angrebet for "en forbrydelse mod menneskeheden."
Den israelske menneskerettighedsgruppe, B'Tselem, har beskyldt den israelske regering for ikke at handle resolut og håndfast over for israelske bosættere, som begår vold mod palæstinensere.
En medsammensvoren ved brandangrebet i Duma har tidligere indgået et forlig med anklagemyndigheden.
Den hovedmistænkte er frikendt for anklager om at være medlem af en terrororganisation, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Strafdommen ventes afsagt af domstolen senere i dag.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker