Israelsk kampvogn sårer egyptiske grænsevagter
En stor israelsk militærstyrke er opmarcheret ved Gazastriben, herunder kampvogne. En af kampvognene har nu ramt en egyptisk stilling ved et fejlskud, siger Israels militær. (Arkivfoto). Foto: Violeta Santos Moura/Reuters
Under Israels bombardement af Gaza har kampvogn ved en fejl ramt en egyptisk post og såret flere grænsevagter.
En israelsk kampvogn har såret adskillige egyptiske grænsevagter, da den sendte en granat imod en egyptisk stilling - en militærpost - ved den egyptiske grænse til Gaza.
Israels hær har erkendt det og siger, at det var en fejl.
- Episoden undersøges, og detaljerne er ved at blive gennemgået. Israels militær er kede af episoden, siger militæret i en erklæring.
Episoden er sket ved den grænseovergang, som Israel kalder Kerem Shalom.
En talsmand for Egyptens militær siger, at adskillige grænsevagter blev lettere såret af fragmenter fra den israelske granat.
Det er ikke umiddelbart klart, hvornår den israelske kampvogn ramte egypterne.
Men tidligere søndag, da en nødhjælpskonvoj kørte fra Egypten og ind i Gaza, lød der brag i området.
Derefter blev der sendt ambulancer fra den egyptiske side til området ved grænsen.
Vidner og lokale lægekilder sagde, at syv blev bragt til hospitalet, men det er ikke umiddelbart klart, om der er nogen sammenhæng mellem episoderne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker