Den israelske lobbyorganisation Aipac er "stærkt bekymret" over den amerikanske regerings kritiske bemærkninger om Israel, efter det kom frem i sidste uge, at den israelske stat tillader 1600 nye bosættelser tæt på Jerusalem.
- Aipac opfordrer regeringen til at tage øjeblikkelig skridt, der afvæbner spændingerne til den jødiske stat, skriver lobbyorganisationen, der mener, at balladen fjerner opmærksomheden fra Irans atomprogram.
- Regeringen burde arbejde bevidst på at bevæge sig væk offentlige krav og ensidige deadlines rettet mod Israel, som USA deler grundlæggende, fundamentale og strategiske interesser med, skriver Aipac.
Meddelelsen om opførslen af Israels nye bosættelser kom, mens USA's vicepræsident Joe Biden var i Mellemøsten for at genstarte fredsprocessen mellem palæstinenserne og israelerne. Biden befandt sig i Israel, da udmeldingen blev offentliggjort.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, har kaldt offentliggørelsen af Israels plan for "fornærmende" og "et dybt negativt signal" til landets vigtigste allierede. Præsident Barack Obamas rådgiver David Axelrod kaldte israelernes udmelding for "meget destruktiv".
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beklagede søndag, at planen om at opføre nye jødiske bosættelser har belastet forholdet til USA, og at offentliggørelsen truer bestræbelserne på at puste nyt liv i fredsforhandlingerne i Mellemøsten.
Netanyahus sagde dog ikke noget, der tyder på, at han vil bøje sig for palæstinensernes krav om at droppe planen om at opføre 1600 nye jødiske bosættelser.
- Der har været en beklagelig begivenhed, sagde han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet