Israelsk politi rykker ind i al-Aqsa-moske

Israelsk politi siger, at det er rykket ind på al-Aqsa-moskeens område i Jerusalem, efter at et skuddrab på en palæstinenser udløste voldsomme optøjer i den arabiske østlige del af byen.

- I kølvandet på stenkast rykkede politiet ind i området, oplyser politiet i en meddelelse, hvori de understreger, at de ikke har brugt "midler til at imødegå optøjer", hvilket i klar tale betyder gummikugler og tåregas.

De voldelige sammenstød opstod i det annekterede Østjerusalem tidligere på dagen, efter at en palæstinenser blev skudt og dræbt af en israelsk bosættelsesvagt i Silwan, et anspændt kvarter lige uden for moskégrundens mure, som er helligt for både jøder og muslimer.

/ritzau/AFP

En israelsk bosættelsesvagts drab på en palæstinensisk stenkaster har udløst voldsomme uroligheder i Jerusalem. Israelsk politi er rykket ind i al-Aqsa-moskeen.

Offentliggjort Sidst opdateret