Den israelske arkæolog Dina Shalem bevæger sig gennem en af de oprindelige gader i den 5000 år gamle by. Foto: Jack Guez/Ritzau ScanpixJack Guez/Ritzau Scanpix
Det er det største og vigtigste fund fra den epoke, siger chefarkæolog om 5000 år gammel by.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Arkæologer i Israel afslører søndag, at de har fundet resterne af en 5000 år gammel by. De siger, den er blandt de største i regionen fra denne epoke.
Der er blandt andet fundet et fæstningsværk, et tempel og en kirkegård.
- Vi har her en enorm bymæssig konstruktion med gader, der skiller de forskellige naboområder og offentlige pladser, fortæller Yitzhak Paz fra Israels myndighed for arkæologiske udgravninger.
Det gør han, mens han skuer ud over udgravningen øst for byen Hadera i det centrale Israel.
Paz kalder det et af de mest betydningsfulde fund i regionen fra bronzealderen. Den arkæologiske plads kendes som En Esur og er "den største og vigtigste fra den æra", siger han.
Annonce
- Den fylder 650 dunams (0,65 kvadratkilometer), og det er det dobbelte af det, vi hidtil har kendt.
Et tempel for religiøse ritualer er fundet inden for byens ramme. Der er også fundet figurer med menneske- og dyreansigter, fortæller arkæologerne.
Paz kalder den 5000 år gamle by "det første skridt i den bymæssige udvikling".
Lille figur af et firbenet dyr fundet under den arkæologiske udgravning i En Esur i Israel. Området kaldes på arabisk Ein Asawir. Foto: Jack Guez/Ritzau ScanpixJack Guez/Ritzau Scanpix
Den 5000 år gamle by er fundet tæt på byen Harish, som ligger øst for den større by Hadera. Udgravningen har stået på i to et halvt år. Foto: Jack Guez/Ritzau ScanpixJack Guez/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned