En militærdomstol i Israel har fundet to regeringssoldater skyldige i at bruge en niårig, palæstinensisk dreng som menneskeligt skjold under krigen i Gaza sidste år.
Han blev tvunget til at undersøge palæstinensisk bagage for skjulte bomber.
En udskrift af dommen viser, at de to israelske sergenter søndag blev fundet skyldige i at have "overskredet deres magtbeføjelser ved at bringe menneskeliv i fare" og for "upassende opførsel".
Domstolen finder imidlertid, at da episoden fandt sted i januar 2009, var de israelske styrker underlagt "vanskelige og farlige kampforhold". Strafudmålingen finder sted på et senere tidspunkt, oplyser militæret.
Den niårige dreng, Majd R., har forklaret, at han frygtede for sit liv, da han var i de to israelske soldaters varetægt.
- Jeg troede, at de ville slå mig ihjel. Jeg blev så bange, at jeg tissede i bukserne, har han forklaret i en edsvoren erklæring til den Geneve-baserede menneskeretsgruppe Defence for Children International.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker