Israelske soldater sat ind i kenyansk gidseldrama
Israelske sikkerhedsstyrker er sat ind i gidselsituationen i et indkøbscenter i Kenyas hovedstad, Nairobi. Det oplyser kenyanske sikkerhedsmyndigheder ifølge AFP.
De israelske styrker skal sammen med den kenyanske hær forsøge at ende den dramatiske gidseltagning i indkøbscentret, der indtil videre har kostet 59 mennesker livet.
- Israelerne er netop gået ind i centret, og de er i gang med at redde gidslerne og de sårede, fortæller en kilde fra de kenyanske sikkerhedsmyndigheder ifølge AFP.
Shoppingcentret, hvor dramaet udspiller sig, er delvist israelsk ejet.
Det er al-Shabaab, en militant islamistgruppe fra Somalia med bånd til al-Qaeda, som har taget skylden for angrebet.
Kenyansk militær har været i direkte kamp med gidseltagerne, og to sårede soldater er evakueret fra shoppingcentret i en ambulance, oplyser AFP's mand på stedet.
De kenyanske myndigheder har bedt almindelige borgere om at donere blod, da de mange sårede giver blodmangel på hospitaler i hovedstaden.
Et ukendt antal personer bliver fortsat tilbageholdt inde i Westgate af de 10-15 bevæbnede gidseltagere, som har forskanset sig.
Et stort antal sikkerhedsstyrker befinder sig ved det luksuriøse shoppingcenter, som normalt er en magnet for udlændinge og velhavende kenyanere.
Den danske ambassade skriver på Facebook, at danskere frarådes at bevæge sig i nærheden af Westgate, og at man bør udvise den største agtpågivenhed og undgå større forsamlinger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned